Den analfabete

En kvinde sidder ved sit arbejderbord i en urfabrik i Schweiz. Det er Agota Kristof. I sin skuffe har Agota et stykke papir og en blyant. Når tanken tager form, noterer hun den. Kvinden kender ikke stedets sprog, men hun skriver og tænker på det fremmede sprog, som er hende fjendtligt. På fabrikken er det i øvrigt svært at få talt sammen på nogen måde: maskinerne larmer for meget. Man kan kun tale på toiletterne, mens man hurtigt ryger en cigaret. Kvinden fortæller sin historie; det er en historie om eksil, om at blive rykket op med rode, om grusomheder. Hun vil gerne sige noget om sig selv, men for at gøre det må hun finde på masker. Og sådan, uventet, befinder vi os inde i hendes romaner. Kvinden bliver fra gang til gang Lucas, Claus, Sandor, Line… Men kun et øjeblik. Vi befinder os midt i en drøm eller i centrum af et minde tæt fra hendes barndom; kun sådan kan forfatterinden fortælle os, hvad hun ved. Men så vender vi altid tilbage til det værelse, med urets tikken og nutidens lyd. Det sprog, hvori kvinden taler til os, valgte hun ikke. Det blev påtvunget hende af tilfældet, af omstændighederne. Hun vil gøre, hvad hun kan. Det er en udfordring. En analfabetisk udfordring. Datoer: - lørdag 28. november kl. 20:30 - søndag 29. november kl. 16:30