Kære tilskuere

En kærligheds- og mindeakt underskrevet af Danio Manfredini, som sætter historien om Arturo og Gino på scenen, to tidligere psykiatriske patienter, der deler en lejlighed ejet af Caritas. Mellem daglig rutine, cigaretter, indkøb og aldrig døde drømme veksler de to mænd mellem klager, ironi, visionære udfald og øjeblikke af gensidig forståelse, hvilket fremkalder minder fra det psykiatriske fællesskab, de kommer fra. Gino forestiller sig et teaterstykke om verdens store temaer (revolution, teknologi, tro) i et forsøg på at sublimere sin lidelse og stræbe efter berømmelse; Arturo drømmer om et simpelt og normalt liv, en almen bolig og kærligheden fra en partner. Forestillingen udspringer af materiale indsamlet af Manfredini over tre årtier: udpenslede manuskripter, videoer, tanker og bekendelser fra virkelige patienter, som giver stemme, værdighed og poesi tilbage til dem, der lever i udkanten. Mellem venten, skrøbelighed og begær fortæller stykket om suspensionen af tid og usynlige eksistenser og tilbyder et menneskeligt og nænsomt blik på dem, der forsøger at finde et sted i verden og leve deres liv med mening og værdighed.